Inspiration og arbejdsproces  
 

Inspiration:
Jeg lægger stor vægt på, at de malerier og tegninger jeg laver passer til den målgruppe de er tiltænkt. Derfor vil enhver bestilling altid være personlig og der vil altid være en samtale om ønsker inden jeg påbegynder optegningen og maleriet.

Børneværelset:
Få fantasien og eventyret helt tæt på. Det kan være fascinationen af et eller flere dyr, drømmen om prinsesser, feer, riddere, helte, biler, vand eller drager, kort sagt det er kun fantasien, der sætter grænser. Ønsker I jer en udsmykning, men har endnu ikke en ide til hvad motivet skal være, er jeg gerne behjælpelig med at finde det helt rigtige.

Venteværelset:
Lav ventetiden om til en positiv oplevelse for både børn og voksne med et vægmaleri i afstemte farver. Hos for eksempel tandlæger og læger kan det være med til at give en afslappet stemning og lede tankerne hen på noget andet end vaccinationen eller en rodbehandling.

Det er selvfølgelig ikke kun venteværelser, der kan gøres levende og spændende også kantiner, biblioteker, Halls, kontoret, butikken og restauranten ja alle steder er mulige at dekorerer.

Giv en gave:
Er børneværelset allerede fyldt med legetøj eller ønsker du/I at give noget helt specielt til for eksempel en barnedåb, fødselsdag, konfirmation, bryllup eller ved en anden anledning er et vægmaleri (fra 2500,-) eller en blyantstegning en oplagt gave. Skal blyantstegningen gives på dagen er det nødvendigt at bestille mindst 3 – 4 uger i forvejen.